top of page

Ledige stillinger

DELTIDSBOGHOLDER

TIL ANNEBERG KULTURPARKS ADMINISTRATION

Stillingsopslag / jobbeskrivelse


Vi søger en dygtig deltidsbogholder (2-3 dage om ugen) til Anneberg Kulturpark, der skal supportere med
bogholderiopgaver inden for debitor, kreditor og finans. Vi bogfører for 4 virksomheder i e-conomic.


Anneberg Kulturpark
Anneberg Kulturpark startede i 2018 med det formål at understøtte og lægge rammer til en bred vifte af
kulturtilbud. Med udgangspunkt i smukke og historiske bygninger fra det tidligere sindssygehospital er
Anneberg Kulturpark hurtig vokset og blevet et kunstnerisk, kulturelt og kulinarisk kraftcenter for hele området
og et fyrtårn for turisme og lokal bæredygtig fødevareproduktion.


Anneberg Kulturpark omfatter flere spændende virksomheder. Deriblandt en Michelin restaurant (MOTA), en
pasta restaurant (ERBA), en frokostrestaurant (Fru Klausen). Der er ligeledes en kunstnerfløj med ca. 25
kunstnere og Anneberg Kulturpark har egen fødevarehub med lokale firmaer fra Odsherred – deriblandt Dansk
Tang, Deeper Roots mikrobryggeri, Contempehrary, Højsgaard mikrovineri, Isøre Is mfl. Derudover har
Odsherred Kulturhistoriske Forening og Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum til huse i Anneberg Kulturpark, og
ønsker man at overnatte, ligger der et hyggeligt gæstehus med 31 værelser – og flere hotelkoncepter er på
vej i løbet af de næste par år.


Dit arbejds- og ansvarsområde:
• Bogføring af daglige transaktioner – fakturaer og betalinger.
• Håndtering af debitorer og kreditorer – fakturering og opfølgning på betalinger.
• Deltage i afstemning af bankkonti, debitor og kreditor konti.
• Supportere med den månedlige lønkørsel der foregår i Danløn.
• Diverse ad hoc og administrative opgaver.


Er du vores kommende nye deltidsbogholder?
• Du har gode menneskelige egenskaber, og masser af erfaring med bogføring i e-conomic.
• Du trives i et dynamisk startup-miljø med en hektisk hverdag og mange deadlines.
• Du er med til at sikre et rigtig godt samspil med kollegaer og samarbejdspartnere.
• Du arbejder proaktivt med dine opgaver og følger disse til dørs.
• Du taler og skriver dansk og engelsk.


Dit næste træk:
Hvis ovennævnte har din seriøse interesse, glæder vi os til at høre fra dig. Send ansøgning og CV til mail:
kb@annebergkulturpark.dk Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Kim
Bendixen på telefon 3138 2850. Ansøgningsfristen er fredag den 18.10.2024.
Se mere om Anneberg Kulturpark på: https://www.annebergkulturpark.dk/

bottom of page