Dagens program for litteratur- og fortællefestival 2023
lør. 14. okt.
|Nykøbing Sjælland
Vitaminer til hjerne og hjerte: Fortællingernes Tid inviterer "Ind i mørket" til spændende events hver dag i efterårsferien.
Tid & sted
14. okt. 2023, 11.00 – 20.00
Nykøbing Sjælland, Annebergparken 26A, 4500 Nykøbing Sjælland, Danmark
Om eventet
Kl. 11.00-12.00 – RUNDVISNING* m. Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum, Annebergparken 28 B, 1. tv. Rundvisning på det tidligere sindssygehospital med en kyndig museumskustode som guide. Turen foregår udendørs og koster 70 kr. pr. person. Prisen er inkl. entré til museet. Billetter sælges ikke på forhånd, du skal bare møde op ved museet, som holder åbent fra kl. 10-14 den dag.
Kl. 14.00-15.30 – FORTÆLLINGER OM AT SKABE m. Lise Jørgensen, Kapellet, Annebergparken 32 Gal eller genial? Hvor kommer ideer fra? Et fortælleværksted der lægger op til dialog og diskussion om det at skabe. Podcastmager og dramatiker Lise Jørgensen er facilitator og vil runde af med en lille rundvisning i Annebergparken, hvor hun fortæller om, hvad inspirerer hende ved dette gamle sindssygehospital.
Kl. 16.30-18.00 – JESPER STEIN fortæller*, Plejerskebygning, Annebergparken 48 B Kom ind i mørket og ind i den berusende og berusede fortælling. I den smukke højtlæsningssal kan du høre den prisbelønnede forfatter Jesper Stein fortæller om sit forfatterskab, især med udgangspunkt i de anmelderroste selvbiografiske romaner RAMPEN (2020) og ÆDRU (2022). Vær med. Der er plads til 50 i salen. Billetter koster 50 kr. Der kan købes drikkevarer. Bestil billetter her.
Kl. 19.00-21.00 – FORTÆLLINGER VED VAND – KONGSØRE SKOV* m. Kjeld Jensen Kom ind i mørket og oplev nat i naturen, når pensioneret skovfoged Kjeld Jensen fortæller ved vand. Fortællingen foregår ved og handler om den genskabte sø i Kongsøre Skov – og der indgår både en kokirkegård, dynamit, soldater og amerikanere. Deltag og få historien i bålets skær. Husk varm påklædning. Gratis. Dog er tilmelding nødvendigt, da der er begrænset pladser. Bestil billetter her.
Mødested: Parkeringspladsen ved Barkladen på Sandskredsvej – overfor Kongsørehus, Sandskredsvej 26, 4500 Nykøbing Sj.
*Disse events kræver tilmelding og/eller betaling.