tors. 15. feb.
|Nykøbing Sjælland
Åbning af "24 fortællinger fra det gamle Sindssygehospital"
Premiere på helt nye lydfortællinger i Anneberg Kulturpark om historien bag de fascinerende bygninger samt historier om nogle af de patienter, der boede på Sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland.
Tid & sted
15. feb. 2024, 13.00
Nykøbing Sjælland, Annebergparken 26A, 4500 Nykøbing Sjælland, Danmark
Om eventet
Projektet er et site specific projekt, hvor man kan gå rundt på det store hospitalsområde og lytte til fortællinger om hospitalets historie og de mennesker, der har arbejdet eller været indlagt gennem tiden. Her kan man blandt andet høre om tankerne bag hospitalsbyggeriet og det menneskesyn, der lå til grund herfor. Om nogle mytiske brande, om en perfektionistisk patient, der fik det hvide snit to gange, om frk. Andersen, der luftede hunden Trold, selv om den var død, om komponisten Jørgen Benzon, om psykologen Ilse Kristensen, der arbejdede på hospitalet gennem 32 år og meget, meget mere.
Til åbningen af projektet den 15. februar klokken 13 vil det være muligt at møde kunstneren Lise Jørgensen, der har skabt lydfortællingerne og nogle af de tidligere ansatte på Sindssygehospitalet i Nykøbing Sjælland, der har bidraget med historier og anekdoter.