
Annebergklinikken
KUNNE DU TÆNKE DIG AT BLIVE EN DEL AF DEN NYE SUNDHEDSHUB?
Til efteråret slår Annebergklinikken, et nyt center for sundhed, velvære og træning, dørene op i Anneberg Kulturpark. Derfor søger vi nye aktører, der kunne tænke sig at blive en del af den nye ‘sundhedshub’.
Er du terapeut eller behandler med eget CVR nummer og ønsker du at vide mere om Annebergklinikken kan du skrive en mail til info@annebergkulturpark.dk
OBS: Vi afholder infomøde for interesserede aktører 7. september kl. 13. Mere info her.
Sundhed, velvære og træning
Med sundhedsklinikken føjer Anneberg Kulturpark endnu et aktiv til listen af mange aktiviteter og tilbud indenfor oplevelser, kunst, kultur, fødevarer og nu også sundhed og velvære.
Her er plads til i alt 10-14 behandlere i Annebergklinikken. Her vil du møde fysioterapeuter, psykologer, fodterapeuter, kiropraktorer, yogainstruktører, massører og andre med sundhedsfaglig baggrund.
I Annebergklinikken vil udviklingen indenfor forskning, evidens og nye metoder for behandling og forebyggelse følges tæt og målet er at skabe et lokalt og ambitiøst center for sundhed, som er i konstant udvikling og flow.
De første behandlere flytter ind 1. september 2022.


Er du terapeut eller behandler?
Er du terapeut eller behandler med eget CVR-nummer og drømmer du om at blive en del af et behandlerfællesskab i hjertet af Anneberg Kulturpark, så er det nu, du skal gribe chancen.
Annebergklinikken stiller som krav, at alle behandlere i huset tilbyder evidensbaserede behandlinger. Til gengæld tilbyder vi et åbent, levende og dedikeret hold af sundhedsfaglige kollegaer, hvor vi lægger vægt på et aktivt samarbejde - ikke kun indenfor rammerne af Annebergklinikken men på tværs af alle Anneberg Kulturparks virksomheder. Til glæde for både aktørerne og for kulturparkens gæster året rundt.
Nu og henover efteråret afholdes en række workshops og dialogmøder, hvor koncepter, ideer og forretningsbetingelser diskuteres og fastlægges. Interesserede behandlere er meget velkomne til at deltage i disse.